Annonce

Annonce

Facaden af Nemlig.com nye varehus i Aarhus

Nemlig.coms nye varehus i Aarhus står endelig færdigt efter to års byggeri, og for nogle kunder betyder det, at de økoloigske varer, de bestiller kl. 12, allerede lander på dørtrinnet kl. 16. Foto: Nemlig.com

Efter to års forberedelse har Nemlig.com åbnet kæmpe varehus i Aarhus

Da Nemlig.com i denne uge slog dørene op til virksomhedens helt nye 32.000 kvm store varehus i Aarhus, sikrede det langt hurtigere adgang til over 2.000 økologiske varenumre for de jyske kunder.

Varehuset i Aarhus har været to år undervejs, og det var ifølge Nemlig.coms adm. direktør og stifter Stefan Plenge en vigtig mærkedag, da han torsdag den 15. september kunne lade en gruppe nyansatte medarbejderne klippe snoren til det 32.000 kvm store  onlinesupermarkedet i Aarslev ved Aarhus.

”Vi har set frem til det her længe. Vi kommer nu til at tilbyde endnu bedre service til vores mange jyske og fynske kunder, hvor især tiden fra bestilling til levering bliver markant nedbragt,” fortalte Stefan Plenge, i forbindelse med åbningen af det jyske varehus, der har plads til 1.000 ansatte.

En af de mærkbare fordele for kunderne er, at tiden fra bestilling til levering bliver markant nedbragt, og i de kommende uger vil leveringsområdet i Jylland gradvist blive udvidet, oplyser selskabet.

For de økologiske forbrugere i Vestdanmark betyder etableringen af Nemlig.coms nye varehus nemmere og hurtigere adgang til mange økologiske produkter, og kommerciel direktør Mikkel Pilemand oplyser, at ca. en fjerdedel af selskabets omsætning kommer fra salget af økologiske føde- og drikkevarer.

Mange benyttede åbningsfesten til at få en rundvisning i det topmoderne varehus
Mange benyttede åbningsfesten til at få en rundvisning i det topmoderne varehus. Foto: Nemlig.com

”Det er dobbelt så meget som resten af dagligvarebranchens gennemsnit, og med åbningen af varehuset i Aarhus, kommer vi til at kunne tilbyde det samme store økologiske sortiment, som vi har på Sjælland – hvilket består af 2000 unikke varer,” siger Mikkel Pilemand til Økologisk Nu og varsler yderligere udvidelse af det økologiske sortiment

”Vi udvider løbende vores sortiment af økologiske varer, særligt som en del af vores nye Smag- serie”.

Den er udviklet i samarbejde med Michelin-kok Wassim Hallal, som har rejst rundt i hele landet for at finde små, fortrinsvis økologiske fødevareproducenter, som kan levere varer til den nye serie af produkter, som kun bliver forhandlet via Nemlig.com.

Ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening er den type produktserien en oplagt mulighed for økologiske producenter, som ønsker at komme ind på markedet med nye unikke produkter, som kan øge spændvidden i dagligvarehandlens økologiske varesortiment.

"Hvis det økologiske salg skal blive ved med at vokse, er det vigtigt, at dagligvarekæderne tilbyder flere varekvaliteter i de enkelte produktkategorier," siger Birgitte Jørgensen, som gennem flere år ar arbejdet med at inspirere producenterne til at udnytte potentialet i at arbejde med flere værdipositioner.

Senest er sortimentet Nemlig.com udvidet med to nye mælk fra Naturmælk og økologiske æg fra Hylkegaard. Serien omfatter en del kød- og mejeriprodukter men tæller bl.a. også økologiske flødeboller, sodavand fra Naturfrisk og mel fra Mejnerts Mølle, oplyser Mikkel Pilemand.

Tredobler arbejdsstyrken

I øjeblikket er der kun ansat 100 medarbejdere, men allerede ved udgangen af oktober forventer logistikdirektør Jonas Rolan, at medarbejderstaben er vokset til 300, hvilket vil gøre det muligt at ekspedere 3000 ordrer om dagen.

"Måske tager det et par uger, før vi er deroppe, men samtidig udruller vi også en ny plan med kortere leveringstider. Bestiller en kunde kl. 12, kan vi levere kl. 16. Udrulningen sker først i Aarhus, dernæst i Aalborg og Kolding og sidst i Odense," siger Jonas Roland til Dagligvarehandlen.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel